Den danske fodboldklub Esbjerg fB tabte for fjerde gang i træk i Alka Superligaen, da det på hjemmebane blev til et bittert 2-3-nederlag til Brøndby i en kamp, hvor vestjyderne førte 2-0 ved pausen.

Her ses Esbjergs Jeppe Andersen i kamp om bolden med Hobros Kasper Povlsen. Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images

Her ses Esbjergs Jeppe Andersen i kamp om bolden med Hobros Kasper Povlsen.
Foto: Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images

Af Emil Plovgaard

Ifølge midtbanespiller Jeppe Andersen er holdet ramt på selvtilliden, og det smitter af på spillet:

“I den situation, vi står i lige nu, hvor vi har ryggen mod muren, bliver vi utrolig bange for a tvinde, når vi har et resultat.

Vi tør ikke spille det spil, som vi er bedst til, og også viste i kampens første halvleg. Det var vel den bedste halvleg, vi har spillet her i foråret.

Vi har ikke de marginaler, som vi havde tidligere på foråret.”

Trods klubbens placering i den nederste del af Superligaen, er holdet ikke i nedrykningsfare, da det står klart, at det bliver Hobro, som må tage den tunge vej ned i 1. division.

Den vestjyske klub er for tiden hårdt ramt af skader og karantæner og har derfor roteret meget i løbet af foråret. Ifølge Jonas Dal er det en medvirkende faktor til de udeblevne resultater:

“Uden at det skal lyde som en undskyldning, så er vi bare sindssygt hårdt ramt af skader og karantæner. Igen i dag var vi ramt af to mand, der lagde sig med sygdom op til kampen.”

Læs også: Medie: Zidane forbliver Real Madrid-træner