Lodtrækning til 1/16-finalerne i Europa League foregik i den schweiziske by, Nyon, hvor UEFA har hovedkvarter, og holdene blev udtrukket ved 13-tiden.

(Photo by Harold Cunningham/Getty Images for UEFA)

af: Emil Plovgaard

Et par sjove facts forud for lodtrækningen:

  • Astana, Nice, Östersunds og RB Leipzig er alle debutanter i Europa Leagues 1/16-finaler
  • Tre forhenværende vindere af turneringen er atter vendt tilbage: CSKA Moskva, Atlético Madrid og Napoli
  • Der kom 381 mål i de 144 gruppe-kampe, et snit på 2,65 mål pr. kamp.
  • Arsenal vil være seedede til lodtrækningen i Nyon, mens Celtic – som kvalificerede sig ved at ende på en tredjeplads i deres Champions League-gruppe – er useedede.
  • Intet hold kan trække en modstander, som de allerede har mødt i deres Europa League-gruppe eller et hold fra det samme land. Hold fra Rusland og Ukraine kan heller ikke møde hinanden – og det forstår man vel egentlig godt.

Det er Eric Abidal, som hjælper til med at trække holdene. Han har vundet 18 titler i løbet af karrieren, herunder to Champions League-trofæer med FC Barcelona.

Her er lodtrækningen:

Borussia Dortmund mod Atalanta

OGC Nice mod Lokomotiv Moskva

Spartak Moskva mod Athletic Club

F.C. København mod Atletico Madrid

AEK Athen mod Dynamo Kiev

Celtic mod Zenit St. Petersborg

Napoli mod RB Leipzig

Røde Stjerne mod CSKA Moskva

Lyon mod Villarreal

Real Sociedad mod Red Bull Salzburg

Partizan Beograd mod Viktoria Plzen

Steaua Bukarest mod Lazio

Ludogorets mod AC Milan

Astana mod Sporting Lissabon

Östersunds mod Arsenal

Disse hold var seedede:

AC Milan, Arsenal, Atalanta, Athletic Bilbao, Atletico Madrid, Braga, CSKA Moskva, Dynamo Kiev, Lazio, Leipzig, Lokomotiv Moskva, Viktoria Plzen, Red Bull Salzburg, Sporting Lissabon, Villarreal og Zenit St. Petersborg.

Disse hold var useedede:

AEK Athen, Astana, Borussia Dortmund, Celtic, F.C. København, Røde Stjerne, Steaua Bukarest, Ludogorets, Lyon, Marseille, Napoli, Nice, Östersund, Partizan Beograd, Real Sociedad og Sparta Moskva.