Det er nok ikke verdens største overraskelse, at Everton har hentet Barcelona-spilleren til klubben. Den handel har været under opsejling i adskillige uger nu. 

Everton har nu officielt annonceret, at de har hentet Barcelonas full back Lucas Digne. De henter franskmanden på en femårig kontrakt. Lucas Digne fik tidligere på ugen at vide, at han havde lov til at forlade spaniernes pre season forberedelse for at færdiggøre skiftet.

Den franske landsholdsspiller var ikke med til VM denne sommer, da de vandt turneringen. Han kommer til Everton nu for omkring 165 millioner kroner. Det er Premier League klubbens seneste handel siden deres kæmpe handel, hvor de hentede Richarlison i Watford for omkring en halv milliard.

Digne har udtalt sig på følgende måde om skiftet via Evertons eget officielle website: ” Everton er en stor klub med en stor historie. Jeg vil spille kamp, vinde kampe og gøre fansene excentriske med en god omgang fodbold. Jeg har spillet god fodbold i Rom og også i Barcelona. Jeg har udviklet mig meget som spiller og som person ved at spille sammen med nogle af de bedste i hele verden. ”

(Photo by Octavio Passos/Getty Images)

Glæder sig

Han fortsatte: ” Når man er sammen med, træner med og spiller med de bedste spillere i verden, giver man naturligt mere og mere af sig selv og på den måde udvikler man sig endnu mere. ”

“Jeg vil spille min bedste fodbold her i Everton. Premier League er jo den bedste liga i verden. Alle elsker PL og jeg elsker det faktum, at jeg nu skal spille i den. ” kommenterede han yderligere.

“Jeg er ikke bange, jeg er spændt. For mig er det en ny udfordring at spille i et nyt land, en ny liga og lære nye mennesker at kende. Everton er fantastisk klub. ”

Digne kom til Barcelona i 2016 for omkring 100 millioner kroner fra PSG. Han havde inden da imponeret som udlejet til Roma, men har i Barcelona haft svært ved at spille fast på holdet. Altid har førstevalget været Jordi Alba på venstrebacken.