Roberto Martínez’ efterfølger er angiveligt på trapperne i Liverpool-klubben.

Efter to mellemsæsoner i Premier League fik Everton nok. Den nye ejer Farhad Moshiri smed for to uger siden manager Roberto Martínez på porten, og nu danner der sig efterhånden et tydeligt billede af, hvem favoritten til jobbet er.

Jose Castillo og Unai Emery løfter Europa League trofæet. (Photo by Martin Rose/Getty Images)

Unai Emery løfter Europa League trofæet. (Photo by Martin Rose/Getty Images)

Der er tale om Sevillas succestræner Unai Emery, der netop har begået et hattrick i vundne Europa League-trofæer på kun tre år. ESPN mener at vide, at spanieren har stor lyst til at arbejde i England, og at der har været kontakt de to parter imellem. Således skal klubben og Emery angiveligt mødes i denne uge.

Ejer Farhad Moshiri har store planer for sin nye klub, og netop størrelsen på tranferbudgettet denne sommer skal være med til at overbevise Emery om at tage til Everton.