Chelseas målscorer i dagens opgør mod Swansea, Fabregas, har i dag nået en ret spektakulær milepæl i historien og samtidig også i hans karriere.
AF KRISTIAN PARIS
Fabregas, der kom til Chelsea i 2014 fra Barcelona, nåede i Chelseas hjemmekamp mod Swansea milepælen som den første spanske spiller i Premier Leagues historie til at nå 300 kampe. Chelsea vandt i øvrigt kampen 3-1 med et enkelt mål af rekordindehaveren.
Den tidligere Arsenal kaptajn kom i kampen ind i stedet for midtbanespilleren Nemanja Matic, og han fik hurtigt gjort sig bemærket ved at fejre milepælen med en kasse.
300 kampe er en del. De kommer ikke af sig selv.
De fleste kommer faktisk ikke fra den blå del af London, men snarere den røde i form af Arsenal…
Som helt ung var Cesc Fabregas nemlig en del af det berømte La Masia (Barcelonas ungdomsakademi) fra 1997-2003.
Engelske Arsenal og Arsene Wenger fik tidligt øje på den gode spanier og Wenger hentede ham til London allerede som teenager.
I Arsenals tog karrieren hurtigt fart. Fabregas spillede sig stille og roligt ind på holdet, og blev hurtigt en fast del. Han blev i 2011 hentet tilbage til catalonien af Barcelona, og da havde spanieren spillet over 200 kampe og var blevet udnævnt til kaptajn.
Resten af historien kender I, og han er i dag en del af Contes altvindende mesterskabsmandskab.
Det var Mourinho, der første gang hentede ham til klubben, og i dennes trup var han én af nøglespillerne – på dette tidspunkt en af de bedste centrale midtbanespillere i verden.
Nu, under Antonio Contes nye Chelsea hold er han blevet mere en rotationsspiller eller backup. Han starter sjældent inde, men gør arbejdet godt, når han endelig får spilleminutter i kroppen.