Onsdag aften løber Jesper Sørensens tropper fra FC Fredericia på banen, når de hjemme på Monjasa Park tager imod Silkeborg IF i DBU Pokalens semifinale.

af: Emil Plovgaard

© Lars Rønbøg / Frontzonesport

Kampen er af enorm betydning for FC Fredericia, der er stiftet i 1991, er en overbygning af to lokale klubber, Fredericia KFUM og Fredericia fF.

Det er nemlig den største kamp i klubbens foreløbige historie. Det mener FC Fredericias direktør Stig Pedersen, der har været med i klubben i en lang årrække.

Da han bliver spurgt ind til, hvorfor kampen onsdag aften er så speciel, svarer han:

– Først og fremmest, så er det jo den største kamp i FC Fredericias historie. Vi har aldrig tidligere stået overfor sådan en kamp.

Der er dog også personlige bevæggrunde til, at lige netop denne kampe er så speciel for Stig Pedersen.

– Kampen er rigtig speciel for vores bestyrelse, for vores frivillige og naturligvis også for mig selv. Men for bestyrelsen og vores frivillige, der har været med hele vejen, så er kampen virkelig noget specielt. Det bliver en stor dag for os alle sammen, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia håber naturligvis på, at klubben vil bakke op om kampen, der er af historisk karakter. Hvis det lykkedes det østjyske mandskab at besejre Silkeborg onsdag aften, står man i pokalfinalen. En bedrift og et eventyr, som kun få havde forestillet sig, da sæsonen gik i gang.

– Generelt er vi glade for den opbakning vi normalt har, men lige præcis på onsdag er det simpelthen en kamp man ikke må glip af. Kampen spilles klokken 17.30, så derfor kan småbørnsfamilierne endda også komme med. Og det synes jeg da de skal. Silkeborg har nogle fans, der på en god måde, garanterer en god stemning og en fest, siger Stig Pedsen.

– Derudover, er det er så overraskende, at vi står der hvor vi står. Silkeborg var i finalen i 2001, og har ikke været der siden. Det er virkelig ikke alle, der får den her mulighed, som vi har her. Og det synes jeg da man skal tage del i, siger Stig Pedersen.

Der er kickoff onsdag den 25. april klokken 17.30. Billetter til kampen kan købes her. Hvis man er bosiddende i Fredericia-området, kan man dog også købe billetter hos den lokale Sportsmaster-butik.