Det er ikke meget det engelske landshold har vundet de seneste år. Men så er det godt den unge udgave kan levere på højeste niveau. Læs mere nedenfor.

AF KRISTIAN PARIS

Englands U19 landshold har netop fortsat landets dominans i ungdomsfodbold, efter de har vundet EM over Portugal med 2-1 her lørdag aften. Kampen blev spillet i Georgien.

 De britiske U19 talenter bliver det trejde England hold til at løfte et trofæ denne sommer, efter
de en smule ældre spillere, U20, har vundet VM sammen med den såkaldte Toulon
Tournament.

Holdet blev ledt an af Keith Downing, der førte dem sikkert til finalen, efter de vandt gruppen med sejre over Tjekkiet og Tyskland i knald eller fald fasen.

I finalen mødte England Portugal, der skulle forsøge at gøre A-landsholdet efter, da de sidste sommer vandt EM. Det gik dog ikke helt efter planen.

Efter 50 minutters tid kommer englænderne foran på mål af Aston Villas Easah Suliman. Dernæst lysner det lidt for de sydeuropæiske talenter, da Chelsea Dujon Sterling desværre laver selvmål for de unge løver – kun seks minutter efter føringen.

Hernæst følger et kvarters tid med riven og skubben, og, der bliver uddelt to gule kort – et til hvert hold. Englands A. Edun bliver tildelt et for at holde fast og det samme gør Portugals R. Pires efter henholdvis 54 minutter spillet og 67 minutter spillet.

Blot et minut efter det sidste gule kort bringer Manchester Citys Lukas Nmecha englænderne foran  – 68 minutter er gået.

Dette bliver kampens slutresultat, efter begge hold foretager adskillige udskiftninger for at vende kampen. Det ender dog med at selv samme A. Edun bliver udvist efter 86 spillede minutter. Det er hans andet gule kort i kampen.

Alligevel lykkedes det englænderne at vinde kampen, og de bliver nu hyldet som europæiske mestre i U19 årgangen.