2015.07.07 BIALYSTOK PILKA NOZNA T-MOBILE EKSTRAKLASA SEZON 2015/2016 FOOTBALL POLISH EKSTRAKLASA SEASON 2015/2016 SESJA ZDJECIOWA JAGIELLONIA BIALYSTOK N/Z dragowski bart?omiej 69 FOTO PRESSFOCUS

Fiorentina har netop hentet den unge keeper Bartlomiej Dragowski fra polske Jagiellonia Bialystok. Til trods for at unge Bartlomiej netop er ankommet, har han allerede været ude med kontroversielle udtalelser. 

Af Emil Lohse

Lægetjekket på den unge polske målmand Bartlomiej Dragowski gik igennem denne morgen, og klubben bekræfter nu i en pressemeddelse, at Dragowski skifter.

-“AFC Fiorentina har skaffet sig de sportslige rettigheder over Bartlomiej Dragowski fra Jagiellonia Bialystok”.

Dragowski selv er meget glad for skiftet, og han glæder sig til at udvikle sig.

-“Jeg er meget glad for at være blevet en del af denne klub, og jeg håber på at blive bedre i min tid her,” siger den unge målmand til Calciomercato.it

Sprængfyldt med selvtillid

På trods af sin unge alder har Dragowski allerede haft 69 professionelle optrædener i bl.a. den Polske Liga, den polske kup og Europa League, og måske det er derfor, at knægten er så sprængfyldt med selvtillid.

-“Jeg ved, at Athur Boruc har været en fast bestandel og stor mand her. Mit mål her er at vise, at niveauet i polsk fodbold er højt”, siger Dragowski.

Om at være andet valg i Fiorentina udtaler den unge stjerne blot, at han ikke ser sig selv som anden eller tredje målmand i den italienske klub.

-“Han (Ciprian Tatarasanu.red) er helt sikkert berømt og har en del erfaring. Jeg vil udvikle mig sammen med ham, men jeg er ikke kommet for at være anden eller tredje målmand. Jeg vil gøre mit bedste for at overbevise min nye træner om, at jeg er klar til at spille,” påpeger Dragowski.

Unge Bartlomiej Dragowski har bundet sig til Fiorentina til den 30 juni, 2021.