Fire selvmål i 12 kampe. Så grelt står det til for Brøndby-floppet, Fredrik Semb Berge, der atter er vendt hjem til Tippeliga-klubben, Odd Grenland, efter et mislykket ophold hos Brøndby IF.
Utallige spillere har i tidernes løb forbedret sig, når de har skiftet de store klubber i Danmark som Brøndby IF og F.C. København.
Men det modsatte synes tilfældet for Semb Berge, der har ikke sat mange ben rigtigt, siden han vendte hjem til Odd Grenland i den bedste, norske række.
Den norske forsvarer Fredrik Semb Berge blev købt dyrt ind fra Odd Ballklub efter et flot U21-EM, men nåede kun at optræde i syv kampe for Vestegnsklubben, før han igen var fortid.
Siden da er han, som skrevet, vendt hjem til Eliteserien, og her han gang i en meget dårlig statistik på trods af rollen som anfører i den norske klub.
I sæsonens 12 kampe har han scoret hele fire selvmål. To af dem kom i 3-2 sejren mod Aalesund i mandags.
Ugen inden var Semb Berge også på spil med et mål i den forkerte ende mod rivalerne fra Molde.
Semb Berges mange selvmål har gjort, at han skaber overskrifter så langt væk som Østrig, hvor Sport24 skriver om den norske ulykkesfugl.