Annoncørbetalt indhold

De fleste, som har prøvet at blive mor, har nok også oplevet, at der pludselig bliver vendt op og ned på det hele. Man har ikke længere tid til alle de interesser, som man havde, før man fik et barn, og det begynde måske langsomt at føles okay, at det hele pludselig handler om dette lille menneske. Men uanset hvor berigende det er at være blevet mor, så kan der stadig gå lidt for meget bleskiftning, brystpumpe og amning i den. Så hvis man eksempelvis er en kvinde, som plejede at spille rigtig meget fodbold, før man blev mor, så kunne det måske være en ide at give det lidt plads i hverdagen igen. For det kan nemlig (overraskende nok) godt lade sig gøre, hvis man rigtig gerne vil det.

En ugentlig friaften til begge forældre

En rigtig god løsning kunne være at sige, at begge forældre har en friaften hver uge – eller måske bare en gang om måneden – som man så kan bruge på det, man har lyst til. Så har man nemlig denne ene aften om ugen, måneden eller hvad man nu gør, hvor man kan spille fodbold og være fri.

Det er vigtigt at være mor – men også vigtigt at være sig selv

Når man bliver mor, er der mange, der står med følelsen af, at de har fået en ny og helt fantastisk identitet – som jo netop er at være mor. Det er noget, som de færreste mødre vil bytte for noget som helst andet. Men bare fordi man er rigtig glad for at være blevet mor og have denne titel og rolle på sig, så betyder det ikke, at man dermed også skal lægge sit tidligere jeg på hylden. For nok er man mor, hvilket er noget af det mest fantastiske man kan opleve, men man har jo også sin egen personlighed og sine egne passioner, som man sagtens kan prøve at kombinere med det at være mor. For når børnene på et tidspunkt bliver voksne, er man selvfølgelig stadig mor, men til den tid er det også meget sundt at have nogle interesser, som man har for sig selv. Eksempelvis fodbold.