Den hollandske fodboldlegende Johan Cruyff er efter længere tids sygdom stille sovet ind torsdag middag. Cruyff blev 68 år.
Det meddeles på den tidligere Barcelona-spillers egen hjemmeside.
I pressemeddelelsen står:
“Den 24. marts 2016 sov Johan Cruyff stille ind, efter at have tabt kampen mod kræft. Han var omgivet af familie og venner hjemme i Barcelona. Det er med stor sorg, at vi beder jer respektere familiens privatliv gennem denne svære tid.”
Johan Cruyffs seneste stilling var som rådgiver for den hollandske klub Ajax Amsterdam. En klub, som Cruyff også selv har repræsenteret flere gange som aktiv spiller.
Læs også: Brasilien-målmand inden storkamp: Suárez inde i en spektakulær periode
Ligeledes nåede Cruyff at spille for klubber som Feyenoord og Levante, samt imponerende fem sæsoner i spanske FC Barcelona. Cruyff spillede 48 kampe for det hollandske landshold med 33 mål til følge.
Cruyff havde en mindst ligeså imponerende trænerkarriere, hvor han blandt andet stod i spidsen for Ajax Amsterdam og FC Barcelona.
I sidstnævnte klub vandt han fire spanske mesterskaber og mesterholdenes turnering (det, der svarer til Champions League i dag, red.) i 1992.
Læs også: Vidic: Man får energi af fansene i Kina