Af Anders Lang Jensen
Fodboldspillet vi alle elsker, bliver målt og vejet på målscoringer og oplæg til dem. Men hvad hvis man bedømmer sig selv på en anden måde? Belgiske Eden Hazard er den helt store stjerne for Antonio Contes Chelsea-mandskab, der for tiden buldrer frem i Premier League. Masser af mål og oplæg til samme bidrager han med. Men den hurtige kantspiller bedømmer sig selv helt anderledes.
Eden Hazard er den spiller i Premier League, der er begået flest frispark imod de seneste fire sæsoner. Og faktisk kunne han ikke blive mere glad for det. Den kreative offensivspiller bedømmer sine kampe på andre måder, end blot om han har scoret eller lavet oplæg. Han spørger bare sig selv: ”Bliver jeg sparket ned?”
”Når jeg bliver sparket meget ned, føler jeg mig virkelig inde i kampen”, fortalte den belgiske landsholdsspiller til The Wall Street Journal efter 3-1-sejren over ligarivalerne fra Arsenal i sidste Premier League-runde. ”Når folk ikke rører mig, betyder det, at jeg ikke spiller godt.”
Svaret er selve spillestilen, Hazard ligger for dagen. Det lave tyngdepunkt og én mod én situationer er hvad, belgieren kommer igennem i løbet af en fodboldkamp. Det afgørende træk skal sættes lige forbi modstanderen. Tidligere Chelsea-forsvarer Graeme Le Saux er enig i Hazards meninger: ”Det er det største kompliment, du kan få, at folk er nødt til at sparke dig ned for at stoppe dig.”
Siden sit skifte til Chelsea tilbage i 2012 er der ingen anden spiller, som har fået flest frispark begået imod sig. 418 gange er det lykkedes modstandere at nedlægge Chelseas offensivstjerne. Hele 100 gange mere er der ned til nærmeste forfølger på listen. Raheem Sterling fra Manchester City.
I denne sæson ligger gennemsnittet af gange, Hazard er blevet nedlagt, på hvert 28. minut af en kamp. Cirka hver halve time er Hazard nede og smage på englands grønne græs. Det er en del af hans spil. Hvor længe han kan holde sig fri for skader, vides ikke. Men frisparkene vil fortsat blive begået mod den belgiske troldmand i den benhårde engelske Premier League.