Metasox har specialiseret sig i avancerede fodboldstrømper, der beskytter foden samtidig med at du får bedre kontrol og kan sparke til bolden med større kraft. Det er et fedt hemmeligt våben at have gemt i støvlerne.
Ved første øjekast ligner Metasox fodboldstrømper bare nogle helt almindelige fodboldsstrømper med et lidt tykt, hvidt mønster på oversiden. Men derudover er der ikke noget specielt at bemærke.
Strømperne går op til midt på underbenet og øverst er der en bred ribkant, der kan bøjes rundt, så strømperne får ekstra godt fat i toppen og sidder helt stramt ind til benet.
Derudover er der ikke rigtig noget andet, der afslører, at disse strømper har et hemmeligt våben indbygget – altså lige bortset fra et diskret logo på bagsiden af anklen, der kan advare kendere.
For i en kampsituation, sidder det spændende nede i fodboldstøvlerne.
Metasox hemmelige våben
For på overdelen oven på vristen og op mod anklen sidder der en særlig silikonemembran, der beskytter anklen og knoglerne i foden, ligesom den giver ekstra kraft, når du for alvor tyrer til bolden med foden for fuldt knald. Metasox kalder det for et Impact Pad og det er faktisk ikke noget dårligt navn.
Samtidig får du større kontrol med bolden og kan skyde med langt større præcision end med et par almindelige strømper. Det er faktisk så effektivt, at det næsten burde være forbudt.
Når strømperne ikke er på, ser Impact Pad’en noget voldsom ud, men når først du får strømperne på, virker det som en meget mere naturlig og knapt så kluntet del af strømperne.
Korte Metasox
Metasox fås også i en kortere version, der primært kan bruges som træningssokker. I hvert fald er de for korte til at du kan have benskinner inden under, men de er ligesom den langskaftede udgave udstyret med det 3 mm tykke silikonelag på oversiden af vristen.