SIF trøje – Silkeborg IF, eller SIF som klubben også er kendt som, er stiftet 26. april 1917, og var i starten en blanding af mange forskellige sportsgrene, blandt andet cricket, atletik og fodbold. I dag er Silkeborg IF mest kendt for fodbolden, mens de andre sportsgrene har fået egne klubber.
Silkeborg IF spillede indtil 1962 i de bedste jyske rækker med en kort smuttur op i 3. division i 1962. I 1966 rykkede Silkeborg IF op i 2. division, hvor man forblev i en del år, mens man etablerede sig som divisions hold.
I 1982 tog Silkeborg det afgørende skridt mod toppen af dansk fodbold. SIF Fodbold Support A/S blev oprettet, og det professionelle kom til at stå for den professionelle del af fodbold i Silkeborg.
Resultatet af denne satsning udeblev ikke, og til manges overraskelse rykkede Silkeborg IF i 1987 op i landets bedste række.
Det sportslige højdepunkt for Silkeborg IF kom i sæsonen 1994, da den senere landstræner, Bo Johansson, førte Silkeborg IF frem til det danske mesterskab, en succes som mange ikke havde regnet med, da Silkeborg IF rykkede op i landets bedste række, og der var nogle journalister, som kom til at æde deres egne ord.
I de efterfølgende år var Silkeborg IF med i toppen af dansk fodbold og var med til at sætte standarden med sølv, bronze og en pokaltitel i 2001. Det var ikke mange hold som i denne periode kom hjem fra Silkeborg Stadion med point.
SIF 2003 og frem
Fra 2003 og til i dag har det været en meget mere turbulent tid for Silkeborg IF. Flere gange er man rykket ud af Superligaen, og flere gange rykket op igen. Det har været som om man ligger i et leje, som er lige lavt nok til Superligaen, men for højt til 1. division. Lige nu i sæsonen 2014/2015 befinder Silkeborg IF sig i bunden af Superligaen med langt til den befriende 10. plads, som giver endnu en sæson blandt de 12 bedste.
I 2008 foretog Silkeborg IF en kapitaludvidelse på næsten 200 millioner kroner. Planen var at købe Papirfabrikken, det kulturelle og erhvervsmæssige center, og derved forene to kulturelle centrale spillere i Silkeborg under en hat. Samtidig med kapitaludvidelsen skiftede man navn til Silkeborg IF Invest A/S.
Silkeborg spiller lige nu deres hjemmekampe på Mascot Park med en kapacitet på 10.000, men med et nyt stadion på vej.
I 2016 regner Silkeborg IF med at have et nyt stadion klar, det nye stadion kommer til at hedde JYSK Park Arena, da stadion blandt andet er sponsoreret af JYSK og Lars Larsen.
Silkeborg IF har bidraget med flere landsholdsspillere i årenes løb, blandt dem er Morten ”Mr Silkeborg” Bruun som i Silkeborg er en legende, den nuværende landsholdspiller Simon Kjær, Jacob Kjerdbjerg og Martin Laursen.
I den nuværende trup er spillere som Dennis Flinta, fætteren til Daniel Agger, Nicolai Agger, og Emil Scheel nogle af dem, som man ligger mærke til. Det dog uden at Silkeborg IF har de store profiler, som man tidligere havde, men et mere homogent hold uden de store stjerner er det som man havde håbet på ville give succes.
Med samarbejdet med Lars Larsen og JYSK håber Silkeborg at kunne skabe grundlaget for at kunne vende tilbage til den absolutte top af dansk fodbold. Der er stor fokus på ungdomsarbejde og på at forsøge at skabe et elitemiljø for ungdommen, som hen ad vejen kan være med til at skabe Superligaspillere og skaffe titler til Silkeborg IF.
Den røde trøje og Silkeborg er noget som alle fodboldinteresserede mener hænger sammen. Det er lige meget hvordan designet er, bare man bibeholder farverne, så man kan se det er Silkeborg IF.
SIF trøje
Den nyeste Silkeborg IF hjemmebanetrøje holder sig til det klassiske. En trøje med et klar rød farve krydret med hvide markeringer fra højre arm til venstre skulder og på venstre arm til kraven.
Kraven er diskret hvid og bryder på ingen måde det klassiske design. Man er ikke i tvivl om, at man har kigget tilbage i tiden for finde inspirationen til en trøje med så klassisk et design. De klassiske hvide shorts hører til den klassiske trøje og er sammen med de røde strømer en del af den traditionelle Silkeborg uniform.
Udebanetrøjen for Silkeborg IF har varieret og haft mange forskellige farver og design i årenes løb. Den nyeste udebanetrøje er hel sort med nogle meget enkle hvide markeringer fra kraven og ned over brystet. Den dybsorte farve med den hvide markering er klassisk i designet, og er et must for enhver fan af Silkeborg IF, og en som alle vil glæde sig over at se på stadion.
Både hjemmebane- og udebanetrøjen har den hvide sponsor markering med Mascot Workwear.