Arsenal møder i weekenden Chelsea i sæsonens sidste kamp, hvor FA Cup-trofæet er på spil. De er dog løbet ind i problemer i den bagerste kæde og lige nu tyder det på, at det bliver meget urutinerede og nervøse spillere, der kommer til at forsvare målmand Petr Cechs mål. 

Af David Paris 

Den brasilianske forsvarsspiller Gabriel blev i søndagens sidste Premier League-kamp mod Everton, skadet og det betyder, at han skal side på sidelinjen de næste seks uger. Kampen endte 3-1 til Arsenal,  men på grund af Liverpools sejr, sluttede Arsene Wengers mandskab på en femteplads og kvalificerede sig derfor ikke til Champions League – det er første gang det er sket i 19 år.

Det har altså ikke været den ønskede sæson for The Gunners, som klubben også bliver kaldt, men på lørdag får London-holdet muligheden for at sikre sig et trofæ. De møder nemlig Chelsea i pokalfinalen, kaldet FA Cup.

Det kan dog blive rigtig svært at vinde mod Chelseas Premier League-vindende mandskab og bestemt med skader i forsvaret. Det er dog ikke kun Gabriel, som må undværes; anfører Laurent Koscielny så nemlig rødt i samme kamp og har derfor karantæne forud for FA Cup-finalen.

Derudover er Shkodran Mustafi, der er tysk landsholdsspiller, syg og på gårsdagens pressemøde fastlag franske Wenger, at Mustafi stadig er syg og ikke umiddelbart er i bedring.

Per Mertesacker erstattede Gabriel i søndags, men den tyske forsvarsspiller har ikke spillet meget i denne sæson, men lige nu er han Arsenal eneste håb. Unge Rob Holding, der har fået sit gennembrud i denne sæson er fit for fight og ved siden af ham kommer førnævnte Mertesacker nok til at spille. Som alternativ har Wenger også brugt venstrebacken Nacho Monreal i midterforsvaret og det kan sagtens være, at spanieren bliver brugt på den plads, hvis Wenger vurderer, at Mertesacker ikke er i form til at håndtere Chelseas angribere som Diego Costa, Eden Hazard og Pedro.