Dette er noget af en historie: Tottenham har måske uden nogen ved det, fundet deres Kyle Walker erstatning. Spilleren afslører det nemlig selv via Instagram.com. Se billedet  nedenfor. 

AF KRISTIAN PARIS

Paris-Saint Germains højreback Serge Aurier er kommet med et lille hint på det sociale medie Instagram, om at han kan være på vej til Tottenham inden transfervinduet lukker om bare 11 dage.

Forsvarsspilleren fra Elfenbenskysten har længe været på vej væk fra den franske hovedstad, og flere klubber har dog hele sommeren igennem udtrykt interesse for spilleren.

Serge Aurier og Kevin de Bruyne ses her i kamp om bolden. Foto: Getty Images

Premier League storklubber som Manchester United og Chelsea er blevet kædet sammen med en handel med Aurier, men det er ikke blevet til noget endnu. Nu forlyder det dog, at Spurs i sidste uge fik de personlige detaljer klar med Aurier – en accept fra PSG mangler bare.

Et lille hint til diverse fans er kommet med nedenstående billede fra brugeren coys_edits, der forestiller Aurier i en Tottenhamtrøje midt i billedet.

Derudover har flere fans opdaget, at Aurier har liket og er begyndt at følge flere af de nuværende spillere på Tottenhams førstehold.

 

Brugeren coys_edit skriver følgende: “Hvem vil være den næste til at komme til Arsenal sammen med Davinson Sanchez?” 

På billedet ses og spillerne Juan Foyth, Keita Balde, Pape Cheikh Diop, Davinson Sanchez, Ross Barkley og til sidst Aurier.

Det er dog ikke helt en fuldbyrdig bekræftelse af en handel  mellem de to klubber  – men næsten. Det ses nemlig ofte, at spillere begynder at følge flere af sine kommende holdkammerater før skiftet er blevet gjort officielt.

Det kan også være, at billedet blot er til for at skabe opmærksomhed omkring Aurier, således at andre klubber byder på ham inden transfermarkedet lukker om nogle uger.