Real Madrid er på jagt efter Antonio Conte, mens Nabil Fekir ventes at komme til lægetjek i Frankrigs hovedstad, Paris, senere i dag. Dette er fredagens rygtebørs.

(Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images)

Real Madrid har kig på Conte:

Dagens bagside af The Express har en historie, som fortæller, at de europæiske mestre fra Real Madrid kigger på muligheden for at ansætte Antonio Conte som en erstatning for den afgåede Zinedine Zidane. Dette ville i øvrigt også Chelsea, således de ikke skal betale italieneren kompensation.

Fekir tæt på Liverpool-lægetjek:

Ifølge The Telegraph – som er et af mange medier – er Liverpool tæt på at kunne gennemføre købet af franske Nabil Fekir. Liverpool forhandler i øjeblikket med Lyon omkring en aftale, som skulle være £48 millioner værd. Derudover kan der betales £4 millioner yderligere på grund af diverse bonusser og klausuler. Klubbens lægestab er angiveligt klar til at rejse til Paris, så snart en aftale er indgået.

West Ham vil have Touré:

The Mail melder, at West Ham er i forhandlinger med Yaya Touré, som i øjeblikket er fri på markedet. Midtbanespilleren forlod Manchester City i slutningen af den overståede sæson, og skulle efter sigende være opsat på at komme til at arbejde sammen med Manuel Pellegrini igen. Ifølge avisen er West Ham overbeviste om, at de lander en aftale.

Galatasaray jagter Zouma:

Fredagens rygtebørs sluttes af med en artikel fra The Mirror, der kan berette om Galatasarays interesse for Kurt Zouma. Forsvarsspilleren vil dog vente med at se, hvad der sker på trænerposten i London – og træffer derefter sin beslutning, hedder det sig.