Helt god kan man ikke beskrive denne sommer som, hvis man ser på den med Barcelona øjne. Det eneste plus er nok, at klubben i øjeblikket indtager førstepladsen i La Liga med maksimum point i fire kampe. 

AF KRISTIAN PARIS

Nu er det blevet endnu værre for den catalonske storklub, der har måttet sande at deres bedste nydindkøb denne sommer, Ousmane Dembele, er ude i op til flere måneder.

Det sker efter klubben ikke rigtig formåede at hente en erstatning for verdens dyreste fodboldspiller Neymar, der blev solgt til PSG tidligere på sommeren.

I stedet har deres eneste spiller, der måske har kunnet erstatte brasilianeren bare en lille smule blevet skadet efter få minutter for den spanske storklub.

Barcelona bekræfter nemlig på deres hjemmeside, at Dembele er ude i 3 måneder og to uger efter en undersøgelse bekræfter, at han er skadet højre lår.

Den franske spiller blev nødt til blive udskiftet i Barcelonas kamp mod Getafe i første halvleg. En kamp de vandt 2-1.

05 July 2016. EPA/BERND THISSEN

Nu er det bekræftet, at Dembeles skade er alvorlig, og ikke blot en læg skade, som de fleste først regnede med det var. Det betyder nemlig, at den unge spiller er ude i første halvdel af sæsonen, efter som han forventes tilbage efter januartransfervinduet slutter 31. januar.

Klubben skriver også, at han vil blive fløjet til Finland for at blive opereret.

 – Det er muskelproblem. Det er ret alvorligt, og han vil gennemgå flere tests i morgen også, udtalte klubbens spanske manager, Ernesto Valverdo, til det spanske medie Marca.

– Det er en skam, fordi han var lige ved at vende sig til livet i Barcelona. Vi håber ikke, at han vil være ude i al for lang tid, sluttede spanieren.