Leicester har ikke rigtig nået de samme højder som da de vandt mesterskabet for halvandet år siden – i stedet har de siden dengang solgt en del spillere. Nu kan endnu en være på vej væk. 

AF KRISTIAN PARIS

Mens Kasper Schmeichel står stabilt i Leicester målet kan han intet andet end ryste på hovederne af de holdkammerater han stille og roligt ser forsvinde, en for en.

Hvis udsalget fortsætter er der snart ikke mange spillere tilbage fra det hold, der vandt mesterskabet tilbage i 15/16 sæsonen. For nu forlyder det nemlig, at London klubben Arsenal genoptager sin interesse i Schmeichels holdkammerat, Riyad Mahrez. Det skriver flere medier i Frankrig.

Le Buteur skriver, at Wenger co. endnu en gang har forhørt sig om muligheden for at hente Mahrez, når transfervinduet åbner om et par dage. Mahrez er helt siden sidste sæson blevet kædet samemn med et skifte væk fra Leicester, hvor både Chelsea, Arsenal, PSG og Real Madrid har været mulige destinationer for spilleren, der angiveligt vil til en klub, der vinder flere trofæer end Leicester gør.

Men Leicester har gjort, alt hvad de kan for at holde på landsholdsspilleren fra Algeriet. Hele 400 millioner danske kroner kræver de for ham…

 (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

Arsenal vil meget forstærke deres offensiv inden så længe – på det seneste har der nemlig været rygter om, at både Mesut Özil og Alexis Sanchez skulle være på vej væk fra London klubben. Det betyder, at Wenger mere end nogensinde før har brug for forstærkninger til den offensive del af truppen.

Det betyder faktisk, at vi meget vel kan komme til at se Mahrez som en fast starter for Arsenal – hvis altså skiftet går igennem.

I følge flere kilder prøvede Arsenal så sent som i sommers at hente algerieren, men her var Wenger og co. ikke villig til at betale de omkring 400 millioner kroner for spilleren, som Leicester krævede.