Manchester United var elendige i søndagens kamp mod Everton.

af: Emil Plovgaard

Manchester United
Foto: Clive Mason/Getty Images

Sidste gang, at Manchester United tabte 4-0 i en Premier League-kamp var imod Antonio Contes Chelsea i oktober 2016.

Everton hånede De Røde Djævle på Goodison Park, hvor United tabte deres sjette kamp i de seneste otte.

LÆS OGSÅ: Tallene lyver aldrig: Her er den bedste spiller i Premier League – statistisk set

Nu hagler spørgsmålene ned over Manchester United. Er Ole Gunnar Solskjær den rette træner for klubben? Og har José Mourinho slet ikke fået ros nok for det, han har gjort for den?

Og hvilke spillere bliver nødt til at forlade Drømmenes Teater denne sommer?

I hans ugentlige podcast på Sky Sports, har Gary Neville rettet kritik mod seks United-spillere.

“Alexis Sánchez. Jeg ved ikke, hvad der er sket med ham.”

“Marcus Rashford. Jeg så begge kampe mod Barcelona. Marcus ser ud til at være ude af form i øjeblikekt. Måske bærer han rundt på en skade, men noget ser ikke rigtigt ud.”

“Romelu Lukaku. Han er ikke til stede i de store kampe i ligaen. Det har været en kritik af ham i mange år nu.”

“Paul Pogba ser ud til at være den Paul Pogba, han også var under Mourinho. Selvom han har været enestående i de seneste tre måneder.

“Anthony Martial er lige vendt tilbage efter en skade, men ser ud til at være i dårligt humør.”

“De Gea ligner ikke sig selv. Han ser forstyrret ud.”

Herunder kan du se podcasten: