Manchester City har haft en blandet sæson. Forventningerne var tårnhøje, da klubben annoncerede, at næste sæsons manager var selveste Pep Guardiola. Disse forventninger er dog blev sænket en smule, selv spanierens største mål stadig er at vinde Premier League. Men det kan ikke altid gøres på en enkel sæson. 

AF KRISTIAN PARIS

Nu ser det ud til, at manageren skiller sig af med endnu en spiller, for at skifte yderligere ud i truppen.

Manchester Citys midtbanespiller Samir Nasri er åbenbart den seneste stjerne, der er blevet tilbudt et stort beløb og en kontrakt i den kinesiske superliga.

Nasri har tilbragt det sidste år på udlån fra Manchester til La Liga klubben Sevilla, og det har været med stor succes. Han har hjulpet dem til en fjerdeplads, og en sæson, hvor klubben langt hen af vejen holdt trit med Real Madrid og Barcelona.

 

Leicester City v Sevilla FC - UEFA Champions League Round of 16: Second Leg

Men Nasri forventes ikke at være en del af Guardiolas fremtidsplaner, hvorfor franskmanden forventes at forlade Etihad Stadium permanent. Det samme har hans tidligere holdkammerater Gael Clichy, Bacary Sagna, Willy Caballero og Jesus Navas gjort før ham .

The Sun hævder, at spilleren vil blive tilbudt hele 2,7 millioner kroner om ugen – skattefrit – i den kinesiske superliga klub Shanghai Shenhua: et yderst fristende tilbud for den fallerende stjerne, der netop har nået de 29 år.

Manchester City v A.F.C. Bournemouth - Premier League

Sevilla har desuden gjort det klart, at de ikke vil forsøge at hente Nasri permanent, hvis ikke prisen sænkes gevaldigt. Det er der dog ikke noget, der tyder på.

Den tidligere Arsenal mand har også tiltrukket sig interesse fra Tyrkiet – de nuværende mestre, og de nyrige AC Milan, der har spenderet stort i år.