Manchester City vandt i sidste sæson Premier League. Den pokal skal de prøve at forsvare i denne sæson. Og det bliver svært. 

Men frygt ej City-fans for jeres redningsmand er kommet. Eller rettere sagt, han er her allerede. Det er nemlig blevet officielt bekræftet, at Manchester City har forlænget samarbejdet med den argentinske angriber Sergio Aguero.

Sydamerikaneren har sat sin signatur på en et års forlængelse med Manchester k lubben. Det betyder, at han er på kontrakt med City indtil sommeren 2021.

Der har tidligere på sommeren været diskussioner om hvorvidt Aguero havde en fremtid i klubben. Hans familie har nemlig heller ikke udtalt sig overbevisende i medierne, når de er blevet spurgt om den 29-årige fars fremtid i Premier League klubben.
De seneste rygter har gået på, at angriberen ville vende tilbage til sin barndomsklub i Argentina Independiente efter denne sommers VM slutrunde – men det er altså ikke tilfældet.
Det er også kommet frem, at den tidligere Atletico Madrid angriber og manager, Pep Guardiola, ikke har været helt så glade for hinanden som de tidligere har været.

Han præstationer over de sidste par sæsoner har dog ikke kunne afholde ham fra at spille på holdet uge efter uge. Aguero er bare ikke til at overse.

Sergio Aguero Manchester City 2018-19

“Jeg er glad for det ekstra år med City. Min ide var at blive her i 10 år- Nu har jeg været her i syv og der er ikke langt til 10. Det var hovedårsagen til at jeg sagde ja til en forlængelse af kontrakten. ” slog Aguero fast.

“Jeg er meget glad. Klubben har behandlet mig mere end godt siden jeg kom hertil. Jeg er glad for det hele, truppen, personalet og ledelsen. Det er lige som det skal være. ” fortsatte han.