Atletico Madrids stjerne Antoine Griezmann slår fast, at den kommende sæson måske er hans sidste for den spanske hovedstadsklub. 

AF KRISTIAN PARIS

Flere medier, deriblandt det anerkendte Don Balon, slår fast, at Griezmann muligvis kan gå sin sidste sæson i møde i Atletico Madrid-trøjen. Franskmanden har angiveligt allerede advaret manager, Diego Simeone om det forestående skifte.

Angriberen er blevet sat meget i forbindelse med et skifte væk fra klubben henover sommeren. I sær Manchester United har været klar på at hente spilleren. Selv har han udtalt, at der er 6 ud af 10 chance for, at han skifter til de røde djævle.

Dog har han indvilliget i at blive i hovedstaden, da klubben lider under det såkaldte ‘transferban’ der forhindrer Simeone i at hente nye spillere til klubben. Det betyder, at hvis Griezmann skiftede ville klubben ikke have nogen mulighed for at hente en erstatning for franskmanden.

Antoine Griezmann har vist klasse hos Atletico. (Photo by Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images)

Angriberen startede sin karriere med Real Sociedad, hvor han blev et klubikon inden skfitet til Madrid tilbage i 2014. De hentede ham for ca 200 millioner.

Siden dengang har landsholdsspilleren scoret 83 mål i blot 160 kampe – en scoringsrate på over 0.5 mål per kamp. Det førte sidste sæson til en nominering til Ballon d’Or sammen med verdensstjerner som Messi og Ronaldo. En konkurrence,  hvor han blev nummer tre – lige efter de to førnævnte herre.

Simeone har dog allerede andre spillere i tankerne. I sær Arsenals Mesut Özil er på klubbens radar, når transferbannet udløber 1. januar 2018.

Ellers besidder Atletico et angreb bestående af Kevin Gameiro, der lavede 16 mål i sidste sæson og tidligere har spillet for PSG, og klubikonet Fernando Torres.

Ligeledes er kanterne optaget af Luciano Vietto og Angel Correa, der begge besidder kæmpe potentiale.