Chelsea har hele sommeren været kædet sammen med rigtig mange spillere, men de har stadig til gode, at offentliggøre deres første signing, men det er der en helt speciel grund til.
Chelsea har nemlig haft en aftale med Adidas, der udløber og man har derfor skaffet sig en ny trøjesponsor i form af Nike, men denne aftale træder ikke i kraft før d. 1. juli. Chelsea har derfor villet vente med at købe deres spillere, så man kunne præsentere dem i deres nye trøje, med deres nye trøjesponsor.
I følge talkSPORT, så er Monacos Tiemoue Bakayoko lige nu i London for at færdiggøre sin medical, før man kan bekræfte handlen, der kommer til at koste Chelsea cirka 350 millioner kroner, men handlen vil først blive offentliggjort på lørdag, da det er der man skifter trøjesponsor.
Lukaku er også forventet at blive præsenteret snart, men grundet Chelseas trøjesponsor, så har man ikke kunnet præsentere spilleren endnu, dette vil dog ske så snart, at Nike overtager trøjesponsor-tjansen for Chelsea. Lukaku kan derfor blive annonceret og få taget billede med deres nye trøje. Dog skulle Everton stadig prøve på at få et par ekstra millioner kroner fra Chelsea, der håber på at kunne stoppe handlen på 700 millioner kroner.
Chelsea har allerede solgt Juan Cuadrado, Asmir Begovic og Bertrand Traore og skulle eftersigende også være interesserede i at sende Nathan Ake tilbage til Bournemouth for en transfersum på omkring 200 millioner kroner.
Eftersom, at man gerne vil sende Ake væk, så indikerer det, at man gerne vil have en ny midterforsvarer og her har Southampons van Dijk været nævnt, samt Koulibaly, Boateng, Bonucci og senest Romas Kostas Manolas.