Manchester City overvejer i øjeblikket at afsøge transfermarkedet for en erstatning for Claudio Bravo, der i dag kom til skade med sin akillessene.
De forsvarende mestre fra Premier League kan hente en målmand på trods af, at transfervinduet er lukket. Det kan enten gøres med en lejeaftale eller på en fri transfer.
Barcelonas målmand, Jasper Cillessen, har været nævnt som en af de mulige emner, som den tidligere Barcelona-træner, Pep Guardiola, har øje på.
Men spanske medier skriver, at klubben fra Etihad ikke henter den 29-årige hollænder.
I følge det spanske medie, SPORT, er Cillessen ikke en mulighed for Manchester City.
Guardiola kigger måske andetsteds på transfermarkedet efter en målmand – men hollandske Cillessen bliver altså på Camp Nou.
Henover sommeren blev han kædet sammen med blandt andet Arsenal og Liverpool, men begge Premier League-mandskaber løste deres målmandsproblemer på anden vis.
SPORT hævder, at Cillessen forventes at blive hos Barca i denne sæson, selvom der stadig er ti dage tilbage af det spanske transfervindue.