I weekenden kunne træner Pep Guardiola fejre sit første engelske mesterskab med Manchester City. Man slog nemlig Tottenham Hotspurs med 3-1 og dermed kan klubben, selvom de taber resten af kampene, på papiret, ikke blive andet end nummer et i den bedste engelske række, Premier League.
Nu siger, cheftræneren, der tidligere har vundet mesterskaber i Spanien og Tyskland med henholdsvis Barcelona og Bayern München, at han allerede for flere måneder siden vidste, at hans hold med 100 procent sikkerhed ville gå hele vejen.
I starten af august spillede klubben fra den blå del af Manchester, 1-1 med midterholdet Everton, men efter den kamp, vandt mandskabet 20 kamp i træk, hvis man medregner alle kampe i alle turneringer. Her inklusiv en sejr over selveste Chelsea, der som bekendt er de forsvarende engelske mestre lige nu.
I slutningen af september vandt klubben med stjerner som Sergio Aguero og Leroy Sane på holdkortet med 1-0 over Chelsea og det var efter den kamp, at Guardiola blev sikker på, at hans drenge på banen i slutningen af denne sæson ville løfte det engelske mesterskab.
Til den engelske avis Goal.com siger Guardiola følgende:
“Jeg troede, at hvis vi kunne vinde over Chelsea så tidligt i sæsonen, så ville vi få så meget selvtillid, at vi også ville kunne gå hele vejen. Vi var slet ikke så gode i sidste sæson, men det beviste vi hurtigt i starten af denne sæson, at vi havde ændret på – og det gav os selvtillid.”
“I løbet af hele sæsonen har vi været enorm stabile. Jeg har været lige så imponeret af Sergio Aguero, en topspiller på 30 år, som jeg har været imponeret af mange af vores unge spiller på 20 eller 21 år. At spille på øverste niveau, og også i Champions League i den alder, er enormt svært og krævende, men de har klaret det godt.”