De fleste husker nok den unge belgier Januzaj, der kom ind fra siden for nogle år tilbage og gjorde et kæmpe arbejde for United, der dengang var nede i noget af en krise. Belgieren blev spået en kæmpe fremtid efter gode præstationer på banen for de røde djævle. Sådan gik det ikke…

AF KRISTIAN PARIS

Og nu har United officielt skilt sig af med den kun 22-årige belgier, der ifølge klubbens officielle hjemmeside har accepteret en aftale, der sender ham til Spanien i de næste fem år. Klubben, der står klar til at hente ham for blot 90 millioner kroner Real Sociedad fra Spaniens bedste række. Det bekræfter BBC også.

Adnan Januzaj og Ilkay Gündogan i aktion for Borussia Dortmund. [Getty Images]

 Belgieren, der for bare to år siden blev spået en kæmpe fremtid efter det lykkedes ham at bryde igennem på de røde djævles førstehold.
Faktisk står han noteret for over 50 kampe for klubben i ligaen ligesom han også har scoret
knap 10 mål.
Og desuden var der så store forventninger til belgieren tilbage i 2014/15 sæsonen, at han blev
tildelt trøje nummer 11 – det nummer legenden Ryan Giggs tidligere bar i over to årtier.

Men helt ligesom Giggs gik det ikke. Klubben dengang havde det heller ikke godt med David Moyes ved roret, og efter managerskiftet i 2015/16 sæsonen blev Januzaj, efter at have scoret sit første mål for United i kampen mod Aston Villa, udlånt til de tyske giganter fra Dortmund i håbet om at få en del mere førsteholdsfodbold.

Han blev dog tilbagekaldt i januar 2016, efter han kun havde spillet 12 kampe – tre af dem fra start. Dernæst gik et halvt år on and off i United truppen, for til sidst forud for sidste sæson at blive lånt ud til nedrykningstruede Sunderland og hans gamle chef, David Moyes. Her gik det som bekendt heller ikke efter planen og Januzaj har nu søgt helt nye græsgange.

Faktisk gik det så dårligt, at klubben rykkede ned, og Januzaj ikke lavede et eneste mål i sine 25 kampe for the black cats i Premier League.