AC Milan-spilleren Mattia De Sciglio rygtes væk fra San Siro, og mod Juventus Stadium i stedet.
Af Lasse D. Drescher
Juventus har ifølge det italienske medie Calciomercato, stor interesse i at hente defensiv forstærkning til klubben. Det skulle være AC Milan-spilleren Mattia De Sciglio som rygtes væk fra Milan-klubben og mod Juventus.
Mattia De Sciglio har kontrakt hos AC Milan indtil sommeren 2018. Derfor understreger Calciomercato at det måske er tid til at sælge De Sciglio, såfremt han ikke ønsker at forlænge kontrakten.
Bliver Milan-spilleren solgt til italiensk konkurrent?
Det store italienske medie giver ikke noget bud på, hvad Mattia De Sciglio forventes at koste. Transfermarkt mener dog at den 24-årige italienske back er blevet værdisat til omkring 90.000.000 kroner.