Der kører i øjeblikket en række sager i England, hvor der er blevet handlet med spillere under 18 år, hvilket er et brud i reglerne. Efter nærmere granskning og undersøgelse af tingenes tilstand, er man dog kommet frem til, at man også bør kigge nærmere på Manchester City, der nu sættes under lup for mistanke om handel af mindreårige spillere.

 (Photo by Clive Mason/Getty Images)

FIFA har, som skrevet, igangsat en nærmere undersøgelse hos Manchester City grundet mistanke om regelovertrædelse omkring tilknytningen af ungdomsspillere.

Forleden skrev den britiske avis, Daily Mail, at FIFA har åbnet en sag mod Chelsea, som muligvis har hentet udenlandske spillere under 18 år til klubben på en ulovlig måde.

Men Chelsea er ikke den eneste mulige skurk, der har vakt interesse hos verdens internationale fodboldforbund, FIFA.

SE OGSÅ: Real Madrid tabte på hjemmebane mod Betis – særligt én spiller får høvl

Foruden sagen mod Chelsea, kan avisen nu også melde, at Manchester City også undersøges af FIFA, da man har mistanke om, at klubben har hentet udenlandske spillere under 18 år på en ulovlig måde.

Manchester City er tidligere blevet straffet. Det skete, fordi den engelske klub hentede akademispillere på ulovlig vis. Straffen dengang lød på, at klubben ikke måtte hente spillere til akademieti to år, foruden en bøde på 300.000 engelske pund.