Åge Hareide er angiveligt åben for at være Danmarks landstræner i et stykke tid endnu. Dansk Boldspil Union (DBU) vil dog ikke tale om en kontraktforlængelse med nordmanden lige nu.
Åge Hareide udtalte for nylig, at han var åben for at forlænge den nuværende kontrakt, der udløber til sommeren 2020.
Den danske landstræner skal dog ikke begynde at glæde sig på forhånd. For det er slet ikke sikkert, kontrakten bliver forlænget i første omgang. Dertil har nordmånden for gode kort på hånden, fortæller Peter Møller.
LÆS OGSÅ: Bombe: Christian Nørgaard kan blive viklet ind i byttehandel
– Jeg tror, hverken vi eller Åge har travlt med at få det afklaret nu. Og man skal altid huske, i fodbold bliver du bedømt på din seneste præstation. Derfor står Åge lige nu med rigtig gode kort, siger DBU’s nye fodbolddirektør.
Danmark har ikke tabt i over to år. Det er ikke blevet til nederlag siden oktober 2016, hvor danskeren tabte med 0-1 til Montenegro.
Mandag aften spillede Hareides tropper 0-0 mod Irland, men er alligevel sikre vindere af gruppen i Nations League.