Eden Hazard indrømmer, at han føler sig ansvarlig for fyringen af Mourinho og samtidig, at han skulle have præsteret bedre. 

Af David Paris

Efter, at Chelsea i december sidste år fyrede træner Jose Mourinho, følte Eden Hazard skyld og han sendte derfor en besked til den portugisiske træner, hvor han inderligt undskyldte for ham selv og hans holds præstationer.

Eden Hazard blev sidste sæson kåret som PFA Player of the Year, også anerkendt som titlen som Premier Leagues bedste spiller. Dette niveau har belgieren dog ikke formået at opretholde og sammen med resten af Chelsea-mandskabet har de gevaldigt underpræsteret.

Hazard har først for nyligt scoret sæsonens første mål. Det skete på straffe mod Championship-klubben MK Dons. Han siger følgende til avisen The Guardian om sms’en til Mourinho: “Jeg sendte ham den besked, at jeg var ked af, at han var blevet fyret , og ja, bare at jeg var ked af det. …Vi havde alle haft succes sæsonen forinden, men i denne omgang gik det ikke.”

Og den belgiske landsholdsfløjspiller fortsætter: “Jeg følte mig en smule skyldig, fordi jeg sidste sæson var årets spiller. Jeg havde været en af de mest afgørende spillere, og i år, ikke præsteret godt nok.

... Jeg har ikke været på samme niveau, så jeg sendte en sms til Jose (Mourinho, red.) og han kom til mig, og ønskede mig alt det bedste for fremtiden,” sluttede Hazard med en bedrøvet blik i øjnene.