Der er ingen tvivl om, at tingene ikke kører som smurt på banen for F.C. København i øjeblikket. Og slet ikke hjemme i Parken, hvor man ikke har vundet endnu i Superligaen i denne sæson.
De ellers så sejrsvante københavnere er inde i en skidt periode, og tilskuermæssigt ser det også ret skidt ud for de forsvarende mestre.
Lørdag aften mod Hobro var nemlig det værste tilskuertal i dette årtusind. Blot 7.089 tilskuere tog denne lørdag fri, for at se FCK spille 0-0 mod Hobro. Det vil altså sige, at der var hele 30.976 tomme pladser i Telia Parken til gårsdagens kamp, og det er et tal, man ikke har set ringere i mange, mange år.
Med blot fem point efter tre kampe, er FC København i øjeblikket placeret på en fjerdeplads i Alka Superligaen, mens AC Horsens i skrivende stund er placeret på en førsteplads.
FCK slog iøvrigt rekord i dag – laveste (#sldk) tilskuertal på hjemmebane i dette årtusind. Hele 30.976 tomme pladser til dagens kamp. pic.twitter.com/JPa60yra7X
— Christian Rothmann 🇩🇰 (@ChrRothmann) July 29, 2017