Den hollandske træner, Guus Hiddink bekræfter, at han ikke er færdig i Chelsea. Hollænderen kommer til at fungere i en anden rolle end hidtil, og han håber at bringe to klubikoner tilbage til Stamford Bridge.

Guus Hiddink ses her under en kamp med Chelsea. Foto: Getty Images

Guus Hiddink ses her under en kamp med Chelsea. Foto: Getty Images

Guus Hiddink har siden december leget redningsmand for Chelsea, og planen har hele tiden været, at han er færdig som manager til sommer. Han bliver nemlig afløst af den nuværende italienske landstræner, som også tidligere har trænet Juventus, Antonio Conte.

Guus Hiddinks tid i Chelsea er dog ikke helt forbi. Han bekræfter selv, at han fortsætter på Stamford Bridge – dog i en anden rolle.

I et interview med Fox Sport udtaler Hiddink således følgende:

“Teknisk rådgiver er et stort ord, men jeg vil have en rådgivende rolle efter sommerpausen. Jeg vil samtidig involvere tidligere Chelsea-spillere. Jeg har allerede snakket med Drogba og Cech.”

Guus Hiddinks job i fremtiden bliver også at integrere de spillere fra akademiet, som bliver rykket op på klubbens førstehold.

Læs også: Officielt: Xhaka præsenteret i Arsenal