Manchester Uniteds midtbanespiller Scott McTominay har i den seneste tid virkelig blomstret for klubben og han ligner en ny verdensklasse midtbanespiller. Flere medier har kaldt ham for den nye Michael Carrick eller Paul Scholes – og det er bestemt ikke fordi han ikke har potentialet til at gå hele vejen.

Han er 21 år og et produkt at Manchester-klubbens talentudvikling i de seneste par år. I denne sæson har den portugisiske træner Jose Mourinho så givet ham chancen ved at give ham en plads i senior-truppen. I de første mange kampe sad han enten på bænken eller så kampene fra tribunerne, men på grund af Paul Pogbas dårlige præstationer på banen, har den unge engelske-fødte professionelle fodboldspiller fået chancen – og den har han grebet til fulde.

Han spiller med stor autoritet og ro i set spil, hvilket noget både holdkammeraterne i den røde del af Manchester og fansene af ‘The Red Devils’ sætter stor pris på. På grund af sine gode præstationer på banen, har omverdenen også fået øjnene op for midtbanespilleren, der meget vel kan få international debut i den nærmeste fremtid i form af debut på et landshold. Spørgsmålet er nu bare, hvilket landshold han skal vælge.

McTominay er født og opvokset i England, men har skotske forældre og rødder og derfor kan han altså frit vælge mellem det skotske eller det engelske landshold. De fleste ved, at England generelt har et bedre landshold – og har større chancer for at nå langt til en slutrunde og derfor ville det klare valg være Englands landshold såfremt han ønsker at vinde trofæer – det kræver dog bare, at han selv bliver god nok til at blive udtaget til holdet.

Mourinho siger dette om McTominays svære valg: “Hvis jeg var Skotlands landstræner ville jeg ringe til McTominay med det samme. Men han skal vælge med hjertet. Det er det rette at gøre. lyt til forældre og gør, hvad der føles rigtigt.