Chelsea hentede i sidste øjeblik af transfervinduet midterforsvareren David Luiz til klubben, selvom man fans og eksperter havde regnet med at manager Antobio Conte skrev under med Kalidou Koulibaly på samme position. Men hvad er grunden til at den handlen gik i vasken? få svaret her

Af David Paris 

Chelseas manager Antonio Conte var gennem de to måneder, som sommertransfervinduet varede på udkig efter en ny midterforsvarer til enten at aflaste John Terry og Gary Cahill eller erstatte en af dem.

I sidste øjeblik hentede man den brasilianske midterforsvarer David Luiz i PSG, blot to år efter man havde solgt ham til selv samme klub. Denne handel kom som et chok for mange, der havde håbet og troet på, at den senegalske midterforsvarer Kalidou Koulibaly ville blive ny mand på Stamford Bridge.

Flere store anerkendte medier som Goal og The Guardian skrev, at Chelsea var dialog med hans klub Napoli i den italienske Serie A, og at han meget snart ville blive præsenteret som ny spiller på Contes mandskab. Men hvorfor gik skiftet ikke igennem? Vi giver dig svaret.

Tilbage i juni-måned ytrede den 25-årige forsvarsspiller ønske om at skifte væk fra Napoli og sagde i et interview med avisen Le’Equipe, at han ville forsøge at tvinge en transfer igennem af ‘sportslige og finansielle årsager’. Derudover forsikrede han sig om, at han ikke havde snakket med Conte, men at et skifte til London-klubben var en mulighed.

Napolis ejer Aurelio De Laurentiis, der også er en berømt italiensk filminstruktør blev oprørt og af det over beskeden overbeviste angiveligt Koulibaly om at blive på baggrund af advarsler, økonomi og aktive handlinger.

Han sagde: “Spilleren har mere end tre år tilbage af sin kontrakt, og han hvis han skifter væk herfra kommer han til at betale en bøde.”

Med bøde mener italieneren, at hvis klubbens sponsorere trækker sig fra samarbejdet på grund af Koulibalys afgang, ville han komme til at betale flere millioner af dollars i bøde til Napoli.