Pele er blandt verdens aller bedste fodboldspillere på banen. Uden for, har brasilianeren, som ekspert dog ikke haft succes. Læs i denne artikel om 10 forudsigelser fra Peles side som slog fuldstændig fejl og som helt sikkert får dig til at grine.
Af David Paris
Pele betragtes af mange som verdens bedste fodboldspiller nogensinde, hvilket tre Verdensmesterskaber, i henholdsvis år 1958, 1962 og 1970, kan være med til at bekræfte. Siden den brasilianske legendens fodboldpension blev en realitet i 1977, er han blevet mindre respekteret og latterliggjort uden for banen.
Den i dag 70-årige tidligere landsholdsangriber er nemlig blevet kendt for sine mange uheldige forudsigelser, som aldrig nogensinde passede. Holdkammeraten på det brasilianske landshold Romario sagde en gang om Pele: “Pele er en gud, når han holder munden lukket.” Den tidligere brasilianske landsholdstræner Felipe Scolari har sagt: “Jeg tror ikke Pele ved noget som helst om fodbold. Han analyser og forudsigelser viser sig altid at være forkerte. Hvis du vil vinde en titel, skal du lytte til Pele og gøre præcis det modsatte.”
Med stor respekt for Pele og med humor i sindet har vi, med inspiration fra mediet Goal, fundet 10 spådomme fra Peles side, som er slået fuldstændig fejl.
10) Kina 2002
Peles forudsigelse: Kina går videre fra gruppespillet under VM i 2002.
Virkeligheden: Kina blev sidst i sin pulje med lutter nederlag og ingen scorede mål. Og med ni indkasserede scoringer i 3 kampe.
9) Spanien 1998
Peles forudsigelse: Spanien er favoritter forud for VM-slutrunden i 1998.
Virkeligheden: Spanien blev ydmyget fordi de tabte til Nigeria og spillede uafgjort med Paraguay og gik dermed ikke videre fra gruppespillet.
8) Colombia lever den amerikanske drøm
Peles forudsigelse: Colombia vinder VM i USA i 1994
Virkeligheden: Colombia bliver sidst i gruppen. Efter slutrunden blev Colombias forsvarsspiller Andres Escobar skudt og myrdet i sin hjemby Medellin, formentlig som følge af det selvmål han scorede under VM i 1994 i en kamp mod værtslandet USA få uger forinden.
Brug piletasterne herunder for at komme videre til næste side