Den portugisiske træner mener, at Mbappe er så dyr, at ingen af holdene i Europa har råd til ham på nuværende tidspunkt. Og at han derfor er den mest værdifulde spiller i Europa lige nu. Det skriver Goal.com i dagens avis.

Mourinho, der tidligere har trænet klubber som Real Madrid, Manchester United og Chelsea, og har vundet flere internationale titler og mesterskaber, mener lige frem, at den franske angriber lige nu er ‘ukøbelig’.

Kylian Mbappe kom til den franske storklub Paris Saint-Germain fra Monaco i 2017 og her kostede han mere end 1 milliard kroner for den franske hovedstadsklub. Dengang havde PSG råd. Skiftet gjorde ham til den dyreste teenager i historien. Han var nemlig kun 19 år. Og den næst-dyreste fodboldspiller i historien. Næstefter holdkammeraten Neymar.

Siden har Mbappe hjulpet det franske landshold til VM-guld i 2018-sommeren og han har scoret 26 mål i 23 kampe i Ligue 1 i denne sæson. Klart at ingen klubber har råd til ham. Og det er Mourinho helt enig i.

Mourinho udtaler sig

Han siger: “Jeg siger ikke, at han er den bedste spiller lige nu i verden. Men i min verden, der er han en af de mest værdifulde spillere i verden i dag. Hvis jeg var træner i en klub, så ville jeg ikke tænke på at købe Mbappe. For han er ukøbelig. Held og lykke til dem, der prøver.”

Kylian Mbappé kysser VM-trofæet efter finalesejren mod Kroatien. Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Mbappe er en populær herre. Og han går en stor fremtid i møde. Han har allerede i en alder af 20 år, etableret sig som en af verdens absolut bedste spillere. Og i bedste fald så har han stadig 15 år tilbage på topplan. Imponerende. Fortsætter han sådan så er der noget, der tyder på, at Ronaldo og Messi og deres rekorder kan gå hjem og vugge.