Inter-spilleren Juan Jesus giver interview til Globe Esporte. Jesus fortæller lidt om den netop afsluttede sæson, og så fortæller Jesus at de hos Inter ser frem til en ny sæson.
Af Lasse Dam Drescher
Inter sluttede sæsonen af på en 4. plads, og det betyder at de ikke er med i Champions League, men Europa League i næste sæson. Inter-spilleren Juan Jesus fortæller dog at Inter i næste sæson vil være bedre rustet, og klar til kamp om top-placeringerne.
Juan Jesus udtaler følgende til Globe Esporte:
“Sæsonen startede godt ud, men vi faldt bag efter i december, og derefter tabte vi Champions League-positionen. Vi endte på en 4. plads, så vi kan kvalificerer os til Europa League, men vi vil selvfølgelig hellere deltage i Champions League. Men vi er stadig med i Europæisk fodbold, så det er ikke kun dårlige nyheder.
Inter har en kæmpe historie, bare tjek navnene på de spillere der har været her. Vi er begyndt at have en ny tilgang til tingene, og vi gør det meget bedre næste år. Vi vil kæmpe med om Serie A-titlen i næste sæson.”