I ryggen har Internazionale millionære ejere, der ikke er blege for at investere store summer i klubbens fremtid. Og det indebærer en rekordsigning fra Premier League
AF KRISTIAN PARIS
Selvom det er naboerne fra AC Milan, der denne sommer har vakt mest opmærksomhed ved deres gøren på transfermarkedet, forventes Inter altså også at investere stort i nye spillere. Det hævder Gazzetta dello Sport, der også slår fast, chileneren Alexis Sanchez er klubbens primære transfermål.
Sanchez er lige nu fuld gang med sine sidste år af kontrakten med London klubben Arsenal, og han har endnu ikke underskrevet en ny. Det har over de sidste par måneder sat sydamerikaneren i forbindelse med adskillige store klubber i Europa.
Den tidligere Barcelona-spiller kan allerede næste sommer forlade klubben på en fri transfer.
Modsat er Wenger og co. stadig meget opsatte på at forlænge samarbejdet med angriberen. Medier hævder, at klubben har lagt et tilbud på bordet, men landsholdsspilleren vil have forsikringer om, at der blive investeret flere penge i dette transfermarked i nye holdkammerater. Han er simpelthen ikke tilfreds med den nuværende trup.
Den 28-årige angriber og kantspiller har tidligere spillet i Serie A – dog for Udinese – hvorfor han allerede denne sommer kan forventes at vende tilbage til støvlelandet.
Sanchez har scoret 20 mål i 95 Serie A kampe for Udinese, mens han har været betydeligt bedre i Arsenal, hvor han har scoret 30 mål i 51 kampe i sidste sæson, hvor de sluttede som nummer fem, men vandt FA Cuppen.
Og hvis Sanchez skifter vil han være en del af en dødbringende trio for Inter, der består af Ivan Perisiz og Mauro Icardi – yderst acceptable holdkammerater må man erkende.