Den costaricanske fodboldspiller får heller ikke denne sæson, mulighed for at slå igennem i Arsenal. Manager Arsene Wenger har nemlig valgt at leje angriberen ud til en portugisisk storklub. 

Af David Paris 

Angriberen Joel Campbell, der har spillet i Arsenal siden 2011, er blevet lejet ud for hele næste sæson. Han skal spille i den portugisiske mesterskabsklub Sporting Lissabon. Årsagen er angiveligt, at han ønsker mere førsteholdsfodbold.

Den costaricanske angriber spillede 30 kampe for The Gunners, som klubben også kaldes sidste sæson, og nettede kun sølle fire gange. Lånekontrakten med den store portugisiske klub er 24-årige Campbells femte låneaftale, mens han har været i Arsenal.

I 2012-13-sæsonen spillede han, på lån, i Ligue-1-klubben Lorient og scorede fire mål i 27 kampe. Sæsonen efter gik det lidt bedre i Real Betis, dog uden den store succes. Gennem 2013-14-sæsonen scorede han 11 mål for den græske klub Olympiacos, hvilket er den mest succesrige sæson for ham, i hvert fald målt på antal scorede mål.

Forrige sæson fik han kun netmaskerne til at blafre en gang i 20 kampe for Villareal i den bedste spanske række, og scorede som sagt fire mål i sidste sæson for Arsene Wengers mandskab.

Campbell støder, ifølge den engelske avis, til Sporting-truppen frem mod topkampen mod FC Porto næste weekend.