England spillede onsdag aften semifinale under sommerens VM-slutrunde mod Kroatien. England tabte og det synes Jose Mourinho er værd at græde over. Det skriver det engelske medie Goal.com i hvert fald. Det var første gang, at Kroatien var i en semifinale i 20 år og ligeledes for England, der ikke har vundet trofæet siden 1966. Af den grund var der store forventninger til England, der også påtog sig favoritværdigheden inden aftenens kamp.

Og det startede da også godt for træner Gareth Southgates mandskab. Efter 5 minutter spillet kunne de nemlig se holdkammerat Kieran Trippier score på frispark over muren – og så gik hele England amok i et stort jubelbrøl. Senere fik Kroatien dog udlignet og i den forlængede spilletid måtte England se sig slået af Mario Mandzukic, der scorede til kampens slutresultat 2-1. Og så var England endnu en gang ude af en VM-turneringen inden finalen.

Manchester United har flere spillere med til slutrunden, blandt andet belgierne Romelu Lukaku og Maroune Fellaini og Marcus Rashford, Phil JOnes og Jese Lingaard fra England, og derfor følger The Red Devils’ træner, Jose Mourinho, naturligvis også slutrunden tæt.

Jose Mourinho har faktisk set næsten alle kampe i følge sig selv. Og han så naturligvis også aftenens VM-kamp. Og til den har han nogle helt klare meninger. Til det engelske medie Goal.com siger han følgende:

“England har grund til at græde, fordi var så tæt på. Mange af spillerne vil nok græde sig selv i søvn. Men de har også grund til at være optimistiske. De har et ungt hold og kan i fremtiden blive rigtigt gode. De spiller godt sammen og har en indbyrdes forståelse. Vi kommer til at se dem til EM og til VM være rigtig gode. Og jeg tror de kommer i finalen en af gangene som minimum. Det er jeg sikker på.”