Jose Mourinho er en meget omdiskuteret træner. Han har senest været chef i Manchester United, hvor han blev fyret i december måned efter en af klubbens værste halvsæsoner i nyere tid. Efter er kommet Ole Gunnar Solskjær, men Jose Mourinho udtaler sig om sin tid hos The Red Devils, som United også kaldes. 

Ifølge Goal.com, så mener den tidligere Real Madrid-, Inter- og Chelsea-træner, at han altid, gennem hele sin tid på Old Trafford satte klubbens behov og nødvendigheder over sine egne, mediernes og spillernes. Og samtidig siger han, at nogle spillere burde have gjort det samme mens han var i klubben. 

I løbet af sin sidste tid i klubben kom Mourinho op og toppes med stjernespilleren Paul Pogba. Den franske landsholdsspiller opførte sig ikke som Jose Mourinho ville have og kombineret med dårlige præstationer på banen, var Pogba i flere omgange henvist til bænken og tribunen. 

Mourinho udtaler sig 

Jose Mourinho siger: “Hvis du fortæller mig, at jeg havde problemer  i den sidste sæson med United, så vil jeg ikke snakke om det. Af naturlige årsager. Og jeg vil ikke afslå, at der var nogen ting, der havde indflydelse på de dårlige ting i sidste sæson. Det er umuligt at vindet trofæer, hvis ikke man har et godt forhold til spillerne.”

“Du er simpelthen nødt til at være en klubmand. Man skal give noget af sig selv for emblemet på trøjen. Jeg mener, at jeg gjorde det, da jeg var i United. Jeg gjorde hvad jeg skulle. Kigger man ude fra, så er der nogen der burde have gjort det samme.