De har domineret toppen i fodboldverdenen, men en æra er snart forbi. I år kan være første gang, at hverken Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi vinder Ballon d’Or siden 2007.

af: Emil Plovgaard

Luka Modric er overvejende favorit til at vinde guldbolden. Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images

De tre nominerede spillere til Ballon d’Or bliver afsløret i næste måned, og det kan vise sig at blive en helt anden spiller, end vi er vant til, som løber med prisen.

Spillere som Real Madrids playmaker, Luka Modric, og Atlético Madrids offensivspiller, Antoine Griezmann, er favoritter til at løbe med prisen, der løber af stablen den 3. december. Det skriver the Mirror.

Vi er nået halvvejs i afstemningen, og fans verden over er spændte på at se de foreløbige resultater.

Og med kun et par uger til selve uddelingen, er Ronaldo og Messi ikke at finde i top tre.

Den franske journalist, Eric Mamruth, har lækket den nuværende top tre på Twitter tidligere i denne uge – og resultaterne er ganske interessante.

Mamruth: Her er den foreløbige top tre

I øjeblikket fører Luka Modric an, idet han førte sit land til VM-finalen og vandt Champions League med Real Madrid.

Modric vandt også FIFA ‘The Best’-prisen i september og kan formentlig tilføje en Ballon d’Or til sit personlige pokalskab.

Hans holdkammerat i Real Madrid, Raphaël Varane, ligger i øjeblikket nummer to.

Forsvarsspilleren spillede forrygende for både klub- og landshold i sidste sæson. Med Frankrig besejrede han Kroatien i VM-finalen.

Tredjepladsen går til Kylian Mbappé. Den kun 19-årige franskmanden har leveret solidt for både PSG og Les Bleus.

Han fortsatte, hvor han slap fra sidste sæson, og i denne sæson er det allerede blevet til 13 mål.

Bookmakerne er enige: Modric vinder Ballon d’Or

Det skal blive spændende at se, hvorvidt denne afstemning ændrer sig. Bookmakerne har dog også Luka Modric som storfavorit til at løbe med Ballon d’Or-prisen i år.

Bookmakerne vurderer, at Ronaldo kommer ind på en andenplads, men Griezmann snupper tredjepladsen.

Mohamed Salah, som var den bedste spiller i Premier League i sidste sæson, er underdog til at løbe med prisen.