Af David Paris
Jurgen Klopp fortæller i et nyt interview med det engelske medie The Telegraph, at han rigtig gerne vil være den onde træner, hvis det er nødvendigt. Det handler om, at Adam Lallana ikke skal spille fuld tid i de første mange kampe i fremtiden, fordi den engelske offensivspiller netop er vendt tilbage efter en længere skadespause. Det skriver førnævnte avis, The Telegraph.
Lallana skulle selv være desperat efter at komme tilbage på banen i gen, men hans comeback kan meget vel blive udskudt til om et par uger, simpelthen fordi Klopp ikke mener, at Lallana er klar til senior-fodbold på Premier League-niveau endnu. Tager man sådan en beslutning så bliver man upopulær, men det er en træners lod, mener Klopp og siger følgende om Lallana-situationen:
“Det et tidspunkt, hvor spilleren bare for alt i verden ønsker at komme på banen igen og vise omverdenen, at han er tilbage fra skade. Men det bliver nok ikke i næste kamp mod Southampton, for jeg er nødt til at være ‘bad guy’.
“Selvfølgelig er det ikke rart, men jeg gør det både for hans egen skyld og for klubbens skyld. Vi får se, at men det afhænger af, hvordan han spiller i forhold til de andre spillere. Vi vil helt sikkert bruge ham snart, men at bruge ham fra starten i alle 90 minutter er ikke en god ide og det kommer heller ikke til at ske. Den måde Lallana skiller sig ud på, er at være en ‘jumper’. En spiller, der elsker at fare rundt og være involveret i alle spillets facetter. Han er vigtig for os som hold og kan meget vel blive en væsentlig brik i vores succes fremadrettet.