Juventus er kendt for at have et af de mest uigennemtrængelige defensive i moderne fodbold. Og nu vil de forstærke den ved at hente en af Manchester Uniteds forsvarsspillere. 

AF KRISTIAN PARIS

Det drejer sig om italineren Matteo Darmian, der muligvis i nær fremtid kan vende tilbage til sit hjemland, hvis Juventus vælger at forsøge at hente backen til Torino.

Darmian har haft det svært siden han tog skiftet fra den middelmådige italienske klub Torino til Old Trafford, og det kan gøre, at han er opsat på at vende tilbage til byen og få fast spilletid igen.

I denne sæson under Mourinho har han spillet fire Premier League kampe. Derfor kunne Darmian meget vel fungere som afløseren for Juventus’ 34-årige back Stephan Lichsteiner, der forventes at forlade klubben på en fri transfer, når hans kontrakt udløber til sommer.

(Photo: Getty Images)

Darmian er dog også blevet rygtet til de italienske klubber Napoli og Roma på det seneste. Men Mourinho har indtil videre afvist at sælge ham, eftersom han mener han er et værdifuldt medlem af truppen. 

United købte ham for omtrent 130 millioner kroner tilbage i 2015 under manager Louis van Gaal. Han har siden da spillet over 80 kampe for klubben, selvom han er blevet slået af på højre backen af anfører Antonio Valencia.