Juventus røg – noget skuffende – i midtugen til Ajax fra Holland ud af Champions League. Dermed er man ude af en turnering, som man senest vandt i 1996. Derfor vil klubben nu forstærke sig markant.

af: Emil Plovgaard

Foto: Dean Mouhtaropoulos/Getty Images

Federico Chiesa og Nikola Milenkovic er de to spillere, som er mest værd hos italienske Fiorentina.

Deres pris afspejler blandt andet deres lederskab i Firenze-klubben. Men prisen er Juventus ligeglade med.

De to unge spillere har været en sand nydelse at se i denne sæson på et Fiorentina-mandskab, der generelt set har haft set svært.

Viola har haft store problemer i Serie A i denne sæson, og derfor er duoen på vej videre til et bedre hold.

LÆS OGSÅ: Ikonisk øjeblik: Her opdager Tottenham-stjerne, at han har fået karantæne – på TV!

Ifølge det italienske medie, La Nazione, er Juventus interesserede i begge spillere.

Interessen for Chiesa er ikke opstået spontant. Spilleren har været på klubbens radar i de seneste sæsoner, mens Milenkovic er kommet på ønskelisten i denne sæson.

Det italienske medie skriver videre, at Fabio Paratici er parat til at imødekomme Toscana-klubbens massive krav på 120 millioner euro.

Senere i dag mødes de to hold. Juventus kan – for ottende sæson i træk – snuppe mesterskabet. Et poitn er nok til det formål.