Det er ikke særlig længe siden de to klubber mødte hinanden og fik fornøjelse af at spille den vel nok største kamp en europæisk klub kan spille: Champions League finalen.
AF KRISTIAN PARIS
Og det blev da også en yderst underholdende affære, da de to kæmpe klubber stødte sammen. De italienske mestre fra Juventus med deres altid stærke defensiv overfor de spanske mestre fra Real Madrid, der havde vundet La Liga for første gang i fem år.
Og siden dengang er der sket meget. De to klubber har solgt ud og købt ind på kryds og tværs af adskillige nationerne. Men nu kan endnu en handel for de to klubber være under opsejling.
Den italienske sportsjournalist Gianluca Di Marzio skriver nemlig via sin egen officielle hjemmeside, at Juventus i øjeblikket er ved at forberede et bud på den spanske hovedstadsklub midtbanespiller Mateo Kovacic.
Italienerne ønsker angiveligt at forstærke midtbanen forud for næste sæson.
Modsat er ‘den gamle dame’ ligeledes blevet sat i forbindelse med centrale midtbanespillere som Blaise Matuidi, Steven N’Zonzi og Emre Can.
Samme website hævder også, at Juventus har kontaktet spillerens agenter og klub for at få lov til at indlede kontraktforhandlinger med spilleren – hvis altså deres bud, på et ukendt beløb, går igennem.
Tirsdagens kamp mellem netop Real Madrid og Manchester United, skal angiveligt fungere som en indikator for om Kovacic kunne være interesseret i at skifte væk fra Bernabeu. Især hvis han ikke starter inde for Los Blancos i aftenens gigantopgør.
Hvis den 23-årige spiller skulle skifte til Torino og Juventus, vil han vende tilbage til den liga, hvor han første gang fik sit gennembrud, Serie A, for Inter Milan.
Fra den klub skiftede han til Real Madrid i August 2015 for omtrent 300 millioner danske kroner.