Af Anders Lang Jensen
De italienske giganter fra Juventus jagter forstærkninger til deres i forvejen stjernespækkede mandskab. Især på midtbanen vil Torino-klubben forstærke sig. En masse prominente navne er på listen, over spillere træneren Allegri vil hente til Juventus Stadium.
Mediet Calciomercato mener, at Liverpools Emre Can står højt på ønskelisten. Can har været en vigtig brik under Jürgen Klopp, men hans kontrakt udløber om 18 måneder, så Juventus øjner tyskeren i en transfer til sommer.
Tyskeren kom til Anfield fra Bayer Leverkusen i den tyske Bundesliga, og skrev dengang under på en 4-årig kontrakt med Merseyside-klubben. Liverpool vil også gerne tilbyde Emre Can en ny og forbedret kontrakt i den nære fremtid for at sikre sig den fysiske midtbanespiller i flere sæsoner endnu, skriver flere medier.
Massimiliano Allegri har også andre navne på listen. PSG-stjernen Marco Verratti, Lyons Corentin Tolisso og Gladbachs Mahmoud Dahoud.