GettyImages-491328832

Andrea Pirlo, Arturo Vidal og Carlos Tevez valgte alle 3 at forlade Torino-klubben Juventus sidste sommer. Det betød svære tider for Bianconeri, men som turneringen skrider frem er de sort-hvid stribede kommet bedre og bedre med i turneringen. 

Juventus valgte sidste sommer at sælge 3 stamspillere, hvilket betød at den italienske damptromle som i sidste sæson nærmest fejede alt og alle væk, fik en hård start på den italienske Serie A.

Den italienske midtbane ser ikke så stærk ud, som førhen og det skyldes til dels de store omrokeringer der har været på denne del af banen. Sami Khedira som Juventus hentede i Real Madrid har været ud med den ene skade efter den anden, og brasilianske Hernanes som tog turen fra Inter til Juventus har leveret langt under niveau. Max Allegri leder derfor med lys og lygte efter en spiller som kan stabilisere og forbedre den italienske midtbane.

Ifølge La Gazetta Dello Sport skal Allegri have fundet den manglende brik til hans midtbane. Ilkay Gundogan som til dagligt slår folderne ud for Dortmund, skulle være den forstærkning som Juventus-ledelsen går efter.

Interessen er indtil videre udmundet i et bud på 30 millioner euro (Cirka 225 millioner kr.), et bud som Dortmund-ledelsen skulle have afvist blankt, men italienerne giver ikke op lige foreløbigt. La Gazetta Dello Sport rapporterer at italienerne skal være klar med et bud på langt over de 30 millioner euro.

Om Dortmund-ledelsen vælger at acceptere det kommende bud vil være svært at forudsige. Det forlyder nemlig at tyskerne hellere sælger midtbane-dynamoen til sommer, hvor klubber som Manchester United og Manchester City højst sandsynligt vil være med i bud-krigen og prisen derfor kan blive presset til nye højder. Italienerne ønsker derfor at afslutte handelen hurtigst muligt.