Juventus fører i øjeblikket kampen om AC Milan backen, der ellers er blevet rygtet kraftigt til engelske Liverpool. 

AF KRISTIAN PARIS 

AC Milan-backen Mattia de Sciglio er i øjeblikket en varm herre i europæisk fodbold. Italieneren har de seneste par sæsoner imponeret i større og større grad for Milano-klubben.
Det har også ført en del rygter om den 24-åriges fremtid med sig. Der har både været meldt om engelske Liverpool, spanske Barcelona, der i øjeblikket akut mangler en back med tilstrækkelige evner, og nu her også rivalerne fra hovedstadsklubben Juventus.

Photo by Matthew Ashton – AMA/Getty Images

De gode præstationer har ikke kun ført interesse fra resten af Europa med sig. Italieneren er også kommet ind omkring det italienske landshold, og i skrivende stund har backen optrådt 10 gange for seniorholdet i officielle sammenhæng.
Desuden har Sciglio optrådt for samtlige ungdomslandshold.

De Sciglio har spillet hele karrieren i Milan, hvor han først  begyndte på AC Milan 2 og senere arbejdede sig op på førsteholdet, hvor han selvfølgelig er en fast bestanddel af de startende 11, når Milano-klubben gang på gang stiller op til kamp uge efter uge.

Derfor vil det også være et kæmpe tab for AC Milan, hvis et ‘for stort’ bud lægges på bordet fra rivalerne fra Juventus. De vil nemlig blive nødsaget til at acceptere, eftersom klubben er i pengenød. En anden grund til, at backen måske vil forlade Milan til sommer, er at han vil vinde titler. AC Milan  har de seneste sæsoner lidt under svingede resultater, hvilket har resulteret i en flugt af spillere og managere.

Pt. ligger AC Milan nummer 7, hvilket i den grad ikke er optimalt for en klub, der en gang udgjorde eliten af italiensk fodbold. Hvem husker ikke den brasilianske offensivstjerne Kakas tid i Milan, ligesom Ronaldinho også tørnede ud for de rød-sort-stribede i en årrække.